Dagtilbud i Nordsjælland
NOVA er et specialiseret dagtilbud for voksne med autisme og udviklingsforstyrrelser – beliggende i udkanten af Lynge i Nordsjælland.
Hos NOVA er trivsel, udvikling og meningsfulde fællesskaber i centrum. Vores brugere har forskellige kognitive og kommunikative udfordringer, men fælles er behovet for struktur, tryghed og faglig støtte. Gennem en neuropædagogisk tilgang, nærværende relationer og et stærkt fælles pædagogisk fundament skaber vi rammer for livskvalitet, stabilitet og personlig udvikling.
Læs mere om vores pædagogiske tilgang, aktiviteter og rammer her på siden.

Dagtilbud til voksne med autisme
NOVA er et specialiseret dagtilbud i Nordsjælland for voksne med autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser. Vi er et tilbud under SEL §104 og har fokus på at skabe struktur, tryghed og indhold i hverdagen for mennesker med særlige behov.
Hos NOVA er vores vigtigste opgave at sikre, at hver bruger har en god dag. Gennem meningsfulde aktiviteter, nærværende relationer og en individuelt tilpasset pædagogisk tilgang arbejder vi for at skabe trivsel, deltagelse og oplevelser af mestring – hver dag.

Sanseintegration i fokus
Mange af vores brugere har særlige sanseprofiler, og derfor arbejder vi målrettet med sanseintegration og sansebearbejdning. Gennem trygge rammer, forudsigelighed og sansestimulerende aktiviteter støtter vi den enkelte i at regulere og forstå sine sanseindtryk – og dermed opnå større trivsel og deltagelse i hverdagen.