Ledige pladser
Hos NOVA har vi aktuelt ledige pladser i vores specialiserede dagtilbud. Vi er åbne for nye samarbejder, men vi ved også, at det gode match ikke opstår fra den ene dag til den anden. Derfor prioriterer vi altid en grundig og tryg visiteringsproces i tæt dialog med pårørende, sagsbehandlere og relevante fagpersoner.
NOVA er ikke det rigtige tilbud for alle – og det skal det heller ikke være. Vores målgruppe er voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser og beslægtede udviklingsforstyrrelser, ofte med komplekse sanseprofiler og behov for specialpædagogisk støtte, struktur og trygge relationer. Det kræver, at vi sammen bruger tid på at afklare, om vores miljø, metode og rammer passer til den enkelte borgers forudsætninger og ønsker for hverdagen.
I visiteringsprocessen lægger vi vægt på at skabe et nuanceret billede af borgerens styrker, udfordringer og behov – og vi inviterer til rundvisning og dialog, så alle parter får mulighed for at vurdere, om et forløb hos os giver mening. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og med afsæt i værdier som tryghed, struktur og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.
Hvis du som myndighedsperson ønsker at høre mere om mulighederne på NOVA, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Asser Frederiksen på telefon 42 90 19 65 eller mail asser@dagtilbuddet-nova.dk. Vi står altid til rådighed for en faglig drøftelse – uden forpligtelse – hvor vi sammen kan afsøge, om vi er det rette tilbud til den enkelte borger.